Landskaberne er udviklet omkring isens hovedopholdslinie (isrand) under sidste istid.
Fra det isdækkede Nord- og Østjylland strømmede smeltevandet gennem store tunneldale under isen til gletscherporte ved isranden og videre ud over det isfri land.
Ved Skelhøje lå den største gletscherport.
Det karakteristiske landskab, der blev dannet, var morænelandskab med tunneldale, samt hedesletter.
Vandmasserne medvirkede til dannelsen af bl.a. Hald Sø, Karup Å og Flyndersø, og aflejrede sand, grus og sten på det, der blev til Karup Hedeslette.
Karup Å har sin udspring i Bølling Sø - vest for israndslinien ved Silkeborg.
Efter at have snoet sig næsten 80 km. igennem ådalen, løber den ud i Limfjorden ved Skive
Lidt syd for Viborg ligger Alheden, der er en del af Karup Hedeslette. Sletten er på ca. 150.000 km2.
Sletten består af tykke lag af smeltevandssand, grus og sten, der i istiden er blevet spulet ud mod vest fra gletscherporten ved Skelhøje.
På billedet ses rombeporfyr fra Osloområdet. Et af de mange forskellige stenarter, man kan finde i den danske natur sendt med isen til Danmark.