Aftalen blev fornyet/bekræftet på et møde den 29. marts 2014.
Nedenstående referat er fra dette møde.
Referat af møde LFSO og seniorklubben.
Efter nogle år fandt LFSO´s bestyrelse tiden inde til at mødes med repræsentanter fra Seniorklubben til en drøftelse af gældende aftaler og nye tiltag. I mødet deltog Holger Riis Jensen og Per Simonsen fra LFSO´s bestyrelse og Gustav Setnik og Sigfred Madsen fra Seniorklubben.
De gældende regler om seniorklubbens gratis kaffe til møderne til gengæld for opgaver med affaldstømning og vedligeholdelse af P-pladser blev drøftet, og vi blev enige om at fortsætte som hidtil.
Vi har fra seniorklubben tilbudt at påtage os yderligere opgaver, som fysisk passer til aldersgruppen og samtidig indeholder noget socialt.
Holger havde tre forslag til opgaver, som man gerne vil have seniorerne til at hjælpe med.
1. Reparation og maling af klækkehuset. (Sokkel og træværk). Kurt Juel spørges om han vil indkøbe maling m.m..
2. Distribution af Cardinalen. Der er i forvejen mange seniorer, involveret i det. Vi kan forsøge, at få bladene færdige og leveret, så det passer med seniorklubbens mødedage, som det er sket de sidste gange.
3. Hjælpe i forbindelse med afviklingen af årets fiskekonkurrence i august. Evt. med i vagtplanen og / eller på oprydningsholdet.
Det blev præciseret, at ingen må forvente yderligere fordele ved at have deltaget i arbejde for foreningen. Mange har i tidens løb ydet en stor indsats for foreningen uden anden betaling end forplejning og årets julefrokost.
Det blev yderligere aftalt, at et medlem fra seniorklubbens bestyrelse efter hvert møde / arrangement kontrollerer at døre er låst, vinduer lukket, affald fjernet og borde og stole på plads (3 borde i hver side).
Affaldstømnings aftalen er sat i bero i 2016.