 |
 |
|
 |
 |
Fotoserien findes nederst på siden
Gustav Setnik, som bor på Djursland og har fisket i mange år, gennemgik sine mange favorit fiskepladser på torsdagsmødet den 14. april 2011. Her skal nævnes:
Esby Hage Sangstrup Klint Lushage Jernhatten Isgård Glatved Strand Fornæs Fyr Sletterhage
(Rækkefølgen svarer til fotografierne)
x x x x x
Der finds selvfølgelig mange andre gode pladser meddelte Gustav under foredraget. Han henviste desuden til hjemmesiden
www.angling-eastjutland.dk På denne hjemmeside kan du finde kort over nedennævnte fiskepladser Såfremt man har planer om en tur til Djursland er hjemmesiden et besøg værd.
x x x x x
Man kan også kontakte Gustav evt. på onkelgusse@mail.dk eller tlf. . 20196288. Han vil så i mange tilfælde være i stand til at give en meget udførlig vejledning.
x x x x x
Se desuden under (Klik på navnet) Djursland Østjyske v/ Ken og Ole
Fotoserien. Fuld skærm: Klik på billedet og derefter på de fire pile. Tilbage til fotoserie: Klik på de fire pile, herefter på oversigt.
Gustav Setnik
Esby Hage.
En glimrende lokalitet, hvo der regelmæssigt fanges både havørred, torsk og i sæsonen hornfisk. Stedet er ikke så kendt - derfor heller ikke så mange fiskere.
Sangstrup Klint.
Fiskeri efter fortrinsvis havørreder i over stærkt kuperet bund under de meget høje klinter.
Fiskeri kun muligt i vestenvind, da østenvind vasker kalk ud fra klinterne og gør vandet uklart og umuligt at fiske i. Det er nok det eneste sted på Djursland, der huser havørreder i vintermånederne. kalkbunden er muligvis en af årsagerne til dette.
Lushage.
Fredet område. En klassisk og meget smuk lokalitet, som det imidlertid kræver en smule forarbejde at nå ud til. Få, men store og altid blanke havørreder kendetegner dette sted - de mange og i perioder store kysttorsk ligeledes. Der kan fiskes på selve revet ved Lushave, eller man fortsætter helevejen om mod Slettehage.
Jernhatten.
Spændende fiskeplads ud for den 49 meter høje Jernhat, hvor en stenrev når langt ud i vandet. Den meget store Blaksten længst ude er stedets vartegn. Fine muligheder for fangst af såvel havørred som torsk og i sæsonen hornfisk. Fiskeri dog kun på nordsiden, da der er fredningsbælte ved vandløb på sydsiden.
Isgård
48 meter høj knejser Mols Hoved over Århus Bugt. Umiddeltbart vest for Hovedet ligger stranden ved Isgård, som gennem årene har kastet mange havørreder, torsk og i sæsonen hornfisk af sig. Da der skal gås et godt stykke vej for at nå ned til stranden, er pladsen aldrig overrendt.
Glatved Strand.
En spændende og produktiv lokalitet, som dog bærer stærkt præg af det lokale kalkværks aktivitet. Således er der en udskibningshavn for udgravet kalk, samt stor trafik af tunge lastvogne på en lille vej.Fiskemuælighederne fejler dog ikke noget. Således fanges der her masser af havørreder, torsk, hornfisk og fladfisk sæsonen igennem.
1
Fornæs Fyr.
Kysten ved Fornæs Fyr.
En af de virrkelige klassikere på Djursland. De fleste fisker ud for fyret mod nord, men der er fisk hele vejen ned til Kragenæsset i syd. Stejl strand med rullesten og dybt vand helt ind under land. fangst af havørre og torsk i foråret og efterår, samt hornfisk i forsommeren. Kalk i vandet kan ofte umugligøre fiskeri ved østenvind.
Sletterhage.
Klassisk lokalitet, som kendetegnes af meget dybt vand helt ind under land. Få hundrede meter ude er der således 25 meter vand under kølen, hvis man fisker fra båd! Disse forhold betinger, at der regelmæssigt fanges meget store kysttorsk netop her. Der er samtidig fine muligheder for fiskeri efter fladfisk - med pighvar som en reel mulighed. Få, men store og blanke havørreder.
3
Mere infoKan li'
| |
 |