Odder i klækkehuset i Vridsted

Dyrene

                                                                   (Tekst og fotos af dyrene nederst på siden) 
                                           
                                              Her kan nævnes:
                                                                            1.    Odder
 
                                                                            2.    Vandrotte også kaldt mosegris
                                                                            3.    Vandspidsmus
                                                                            4.    Mink
                                                                            5.    Hermelin (lækat)
                                                                            6.    Ilder
                                                                            7.    Brud
                                                                            8.    Flagermus
                                                                            9.    Dådyr
                                                                          10.    Rådyr
                                                                          11.    Sæl
 

Odder

Odderen lever nu i det meste af Danmark.
Fra snudespids til halespids måler odderen 100-130 cm. og vejer ca. 6-11 kg.
Pelsen er på oversiden mørkebrun, lidt lysere på bugen og på halsen og undersiden af hoved kan pelsen være hvidgrå.
Det flade hoved med de lange knurhår omkring snuden og den kraftige hale, der næsten går i et med kroååen, er typisk kendetegn for odderen.

Odderen lever i tilknytning til både stillestående og rindende vand. Uforstyrrede vandløb, søer, moser med gode skjulesteder i form af vegetation, er oplagte skjulesteder.

Da odderen er mest nataktiv opholder den sig om dagen i en hule i brinken, under trærødder eller under buske. Findes der tiltrækkelige skjul, er odderen mere tolerant overfor menneskelige forstyrrelser.

Odderen lever især af fisk som aborrer, ål, ørreder m.fl. Frøer kan også udgøre en del af føden, og indimellem tager odderen også små pattedyr, fugle og krebsdyr.

Tidligere druknede oddere ofte i fiskeruser. Ifølge gældende lov skal man nu bruge stoprist eller spærrenet i bl.a. åleruser
.

Vandrotte også kaldt mosegris

Mosegrisen kaldes også vandrotte. Den er imidlertid ikke en rotte men en mus.

Mosegrisen, der er vegetar, spiser næsten alle former for rodknolde, stauder og rødder fra frugttræer, bøgehække m.m.

De seneste 20-30 år har mosegrisen spredt sig fra egentlige vådområder til mere tørre områder. Hvor den er til stor skade i bl.a. frugtplantager, og bekæmpelse af mosegrise kan være en svær opgave.

Det kan være svært at skelne mosegrisens skud fra muldvarpens. Men medens muldvarpens næsten altid efterlader hullet lukket, er mosegrisens hul (på størrelse med en 5-krone) altid åbent.
Begge arter laver muldskud, men om sommeren kan de to dyrs aktiviteter let kendes fra hinanden. Først og fremmest har mosegrisen adskillige 6-7 cm. store huller ned til gangene - muldvarpen har inge åbne huler.

Mosegrisen er mest dag-aktiv, mens muldvarpen er mere nat-aktiv
.

Vandspidsmus

Vandspidsmusen hører til blandt Jordens allerældste pattedyr. Fossiler (forsteninger) fund dokumenterer deres eksistens allerede for 40 millioner år siden.

Den lever især ved søer og vandløb, men lever også i skove og på enge.

Dens krop og hoved er tilsammen 72-96 mm. Helen er 47-77 mm. og halespidsen er altid hvid. Vandspidsmusen er let at kende på pelsfarven, der er sort på oversiden og hvid på undersiden. Dog kan pelsen være grå på oversiden og gullig eller grå på undersiden.

Den svømmer godt og jager insekter orme, smådyr og sågar frøer og fugle

Den er især nat-aktiv, men kan sagtens om dagen også.
Vandspidsmusen bygger redekamre under jorden eller i hule træer op til 3 meters højde.

Mink

Mink bliver 49-70 lange, dertil er halen 15-20 cm.
Hunnen vejer ca. 1200 gram, mens hannen når en vægt på 1700-2400 gram.

Den oprindelige mink er mørkebrun til sort med mørk underuld. Dog bliver ca. hver tiende mink sølvgrå.
I fangenskab er der dog fremavlet utallige farvevarianter.
Efterkommere fra undslupne farmmink viser sig dog på meget få generationer at få deres naturlige farver tilbage.

Rundt om i Europa har undslupne farmminke været decideret ødelæggende for det naturlige dyreliv.

Minken lever af forskellige byttedyr såsom pattedyr og fisk. Herudover tager den fugle. Hvis minken ikke kan spise hele byttet på en gang, gemmer den det i depoter, som er fordelt rundt omkring i dens territorium.

Minken er solitær, og hunnen passer derfor sine unger alene.

Lækat eller hermelin

Lækatte er meget lette og små pattedyr. (Pattedyr føder levende unger). Kroppen er meget slank og langstrakt. Længden er på ca. 16-33 cm. Hannen er større end hunden.
Den kan forveksles med den noget mindre Brud, men kendes fra denne pga. den sorte halespids.
Lækatten er vort eneste pattedyr, som skifter til hvid vinterpels.

Lækatten findes spredt over det meste af landet. Den lever på arealer med græsvegetation og krat ved enge, moser, langs levende hegn m.m.
Dens smuthuller findes i nærheden af jorden i hule træstammer, stenhober, forladte huler m.m.
Små vandløb krydser den uden tøven.

Den lever først og fremmest af smågnavere som markmus og husmus, og den er en fortrinlig jæger. Den opsøger aktivt musegange, og dens slanke skikkelse muliggør, at den kan forfølge sit bytte ned i deres gange.

Lækatten er et af de få rovdyr, som kan tage et bytte, der er større end den selv f.eks. mosegrise. Lejlighedsvis tager den harekillinger, fasan- og agerhønsekyllinger, spidsmus, muldvarpe m.m.
Under angrebet udstøder lækatten altid et lille skrig. Byttedyret slæbes herefter hjem til boet/dens skjul, hvor det bliver fortæret.

Lækatten efterstræbes af ugler, ræve, husmår og rovfugle og udstøder ved angst, når den bliver jaget, et skingrende og højt gentaget "krii-krii".

Ilder

Viste du, at fritten er en tæmmet underart af ilder.
Ilderen er udbredt over det meste af Danmark.
Ilderen måler fra snudespids til halerod omkring 40cm., og den buskede hale har en længde på ca. 16-17 cm. og vejer mellem 0,7 - 1,5 kg. Hunnen er mindre end hannen.
kroppen er lang og tynd, og benene er korte. Den sorte og hvide ansigtstegning gør det let at genkende ilderen.
De yderste dækhår er lange og mørke, og den inderste underuld er lys. Ilderen er væsentlig mørkere på undersiden end på oversiden.

Ilderen lever langs vandløb og søer, i skovkanter, krat, marker m.m.

Ilderens føde består væsentlig af smågnavere, frøer og  tudser. Men den tager også harekillinger, småfugle, fisk, krybdyr, insekter og frugt.
Især om efteråret og vinteren laver ilderen madforråd af blandt andet frøer, tudser, fugleæg og mus. Ved at bide gennem rygmarven på tudser og frøer kan ilderen lamme byttedyrene og på den måde holde føden frisk.

I Danmark er ræven den eneste art, der kan tage ildere.

Brud

Bruden er Danmarks mindste rovdyr. Handens kroplængde er 21-23 cm., hunnens er 16-19 cm og halen 35 cm. Vægten 70-140 gram. I Danmark er bruden rødbrun på oversiden og gråhvid på undersiden. Den har samme farve sommer og vinter. Bruden ligner lækatten (hermelin), men mangler sort halespids.

Bruden er især at finde, hvor der er rigelig forekomst af mus, rotte eller muldvarp,som eksempelvis i enge, moser, skovbryn. Her jager den både i natte- og dagtimerne i høj græs og krat, eller nede i musenes underjordiske gangsystemer.
Fødes består overvejende af mus, men bruden kan også tage småfugle, fugleæg, frøer, firben og insekter. Byttedyrene dræbes ved et bid i nakken.

Når den ikke er aktiv opholder den sig i gangsystemer som rotte, mus eller muldvarp har gravet.
Her føder den også sine unger.


Rovfugle, ugler og huskatte er nogle af de få rovdyr, der indimellem har bruden på menuen.

Flagermus

Vandflagermusen er almindeligt forekommende i Danmark.
Den måler fra snudespids til halespids ca. 8-9 cm., og vingefanget er omkring 25 cm. den vejer ca. 10 gram.
Den er gråbrun på oversiden, gråhvid på undersiden og snuden er rødbrun.

Om sommeren bor den som ofte i hule træer  eller under en gammel stenbro og de sidste par år, har de invideret bygninger endog villaer. Om vinteren overnatter den som oftest i kalkgruber, kældre m.m. Vintersøvnen varer fra oktober til april. Ofte hænger flere individer tæt sammen.

Den jager for det meste af tiden insekter på overfladen af søer og vandløb, men også langs skovkanter og levende hegn. Vandflagermusen lever af små insekter som myg, natsværmer og stankelben.

Flagermusen udsender ultralydsskrig (ekkolokalisering) og når de rammer for eksempel byttedyr, en gren eller en bygning, bliver skriget kastet tilbage som et ekko. Når ekkoet opfanges af flagermusens ører, kan den danne sig et lydbillede af omgivelserne og derved bl.a. afgøre, hvor byttet befinder sig.

Dens fjender er sløruglen, skovmår og husmår.

Dådyr

Dådyret findes udbred over det meste af Danmark.

Hjorten (hannen) måler i skulderhøjde 90-95 cm. og vejer 50-100 kg., men dåen (hunnen) måler i skulderhøjde 80-85 cm. og vejer omkring 45 kg.

Om sommeren har dådyret både på ryggen og siderne en rødbrun farve med talrige hvide plettet. Bugen er gullig eller hvid. På ryggen og ned over halen er der en bred sort stribe. Det stykke af bagenden, der omgiver halen, kaldes spejlet. Spejlet er hvidt med en sort kant omkring. Om vinteren er dådyret gråbrunt, og der er ingen hvide
pletter. Kun hannen udvikler gevir.

Dådyret holder til i områder med løv- og blandingsskov, hvor der er græs og urter, samt på dyrkede jorde og åbne græsarealer. Græsser, urter, blade, kviste, frugt og markafgrøder udgør en stor del af føden.

Når hunnerne (dåerne) kommer i brunst søger de til brunstpladserne. For at tiltrække dåerne til sit harem i parringstiden laver hjorten (hannen) en grube med forbenene og geviret, og gruben dækkes af urin og sædvæske en appetitvækker for hunnerne. Udenfor parringstiden færdes dåerne med kalve og ungdyr i rudler, hvilket er mindre flokke. Hannerne færdes også sammen i mindre flokke.

Dådyrkalve bliver sandsynligvis indimellem taget af ræven. Men ellers er den ingen dyr i Danmark, der jager kalvene.

Rådyr

Rådyret er den mindste hjorteart  og vidt udbredt og almindeligt i Danmark.

Skulderhøjden er 65-75 cm. og den vejer 20-25 kg. Snuden er sort, øjnene sidder langt fra hinanden og ørerne er store.
Sommerpelsen er rødlig og glat, mens vinterpelsen er gråbrun og tykkere med et par tydelige hvide pletter på halsen. Det stykke af bagenden som omgiver halen (spejlet) er hvidt og hjerteformet hos råen (hunnen), men hvidt og mere ovalt hos bukken (hannen).

Geviret som kun råbukken har, kaldes opsatsen. Opsatsen kastes af i oktober-december. En ny opsats begynder straks at vokse frem. Mens det vokser, er det dækkes af en tyndt lan hud. kalde basten. Når opsatsen i marts april er færdigudviklet begynder huden at tørre ind, og for at få huden af fejer bukken opsatsen ved at gnide det mod grene og træstammer.

Rådyret holder til i bl.a. skove og åbne dyrkede eller udyrkede arealer. I forårs- og sommermånederne lever den især af kimplanter af løvtræ, urter, friske lade, bog og agern. Om vinteren udgør føden især af den underjordiske del af anemoner, skud og knopper af løv- og nåletræer samt vinterafgrøder.

Fra april til oktober færdes bukkene oftest enkeltvis og hævder territorium, som de aktivt forsvarer mod andre bukke. I november til marts færdes dyrene i mindre flokke.

Parringen foregår i juli-august og fødslen sker i maj-juni.

Rålammets eneste fjende er ræven.

Sæler.

En del sæler bevæger sig langt op i Karup Å,
hvor de gør stor skade på havørredbestanden.


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.05 | 11:55

jeg kommer

...
03.05 | 19:00

jeg kommer til sommerfesten d. 18-5

...
19.04 | 08:00

Einer Olesen kommer
Til sommer frokost d.17/5.

...
13.04 | 10:04

07-22 Kiosken
Bamsebo Camping
Langå Camping
Grejbiksen / Thrige
Grejbiksen / Silkeborg
http://www.fiskekort.dk/
Dagkorte salg Gudenåen.

...
Du kan lide denne side