Fiskene i Karup Å

Fiskene i Karup Å, deres mindstemål og fredningsperioder

                                                (Se tekst og fotos af fiskene nederst på siden) 

                                                      1.    Havørred - mindstemål 40 cm.         31/10 til 28-29/2
                                                      1a.  Havørred - laks
                                                      2.    Bækørred - mindstemål 30 cm.        31/10 til 28-29/2
                                                      3.    Regnbueørred - ingen mindstemål og fredningsperioder
                                                      4.    Helt - mindstemål 36 cm.                   1/11 til 30/4
                                                      5.   Gedde - mindstemål 40 cm.               1/4 til 30/4
                                                      6.   Ål - mindstemål 45 cm.    Ingen fredningsperioder


                            

Havørred


Havørreden ligner meget laksen. Kropsligt er laksen "elegant", mens havørreden er mere kompakt. (Se forskellen i næste afsnit). Når de befinder sig i havet har de begge en sølvglinsende dragt og en farvet gydedragt, når de er i vandløbet.

Den fødes i ferskvand og vokser op der indtil den er blevet ørredyngel.
Forbliver den i vandløbet, bliver den til bækørred. Vandrer den til en sø, bliver den til en søørred. Langt de fleste vælger at svømme ud til havet. Specielle kirtler gør den i stand til at regulere mængden af salt i kroppen, og lader sig som "smolt" drive med strømmen til havet. Efter 1-5 års ophold vender den tilbage til vandløbet for at gyde.
Det sker i perioden maj-november. Somme tider dør fisken af udmattelse, andre gange overlever den, og vender tilbage til havet. Måske gyder den igen i vandløbet.

I havet lever den af bl.a. rejer, kultlinger og andre småfisk, børsteorm, tanglopper, tobiser, kultlinger (lille fisk, der lever i symbiose (samliv) med rejer m.m.
 
Se afsnittet "Om åens rekordfisk".

Laks og havørred.


Hvad er forskellen?

Halen:   
på laksen er V-formet,
hvorimod den er mere lige på havørreden.

Pletterne:
 
på laksen går de kun til midten af fisken,
hvorimod de går ned under midten på havørreden.

Haleroden:
 
er meget smal på laksen,
hvorimod den er meget tykkere på havørreden.

Øjnene:
 
(Set fra halen)
på laksen begynder altid før munden starter,
hvorimod havørredens øjne kan være placeret efter munden er startet.

Bækørred



Bækørreden har en langstrakt krop dækket af små skæl. Grundfarven er brun eller gulbrun med sorte og røde prikker omgivet af en lyseblå eller hvid ring. Bugen er lysere end resten af kroppen. Munden er afrundet med spidse tænder og øjnfarven er gullig eller rødlig.

Bækørreden fødes i vandløb og tilbringer  hele sit liv der.
Hvis den var vandret til en sø, var den blevet til en søørred. Hvis den svømmer ud i havet, bliver den til en havørred.

Den plejer ikke at blive større end 2½ kg. Men hvis forholdene i åen er særlige gunstige kan den veje helt op til 4-5 kg.

Den lever af insekter, tanglopper og mindre fisk, også andre bækørreder.

Regnbueørred

Der er ingen mindste fangstmål på regnbueørreden. Den normale max. størrelse og vægt er 70cm. og 9 kg.

Regnbueørreden stammer oprindelig fra Nordamerikas vestkyst, hvor den hedder "steel-head". Allerede i 1880´erne blev arten udsat i europæiske floder, åer og søer.

Den har fået sit navn efter det rødvide bånd på siden af kroppen. Både på ryggen, siden og endog på halen har den sorte pletter.

I frie vande foregår gydninen fra marts til maj.

Den lever hovedsageligt af insekter, snegle, krebs, orme, mindre fisk, aborrer, skalder m.m.

Helt



Helten er udbredt i Jylland. Helten er laksefisk der kræver rent vand.
Den kan blive op til 70 cm og veje 8 kg.
Dansk rekord: 1,7 kg.
Helten har en langstrakt krop med sølvglinsende skæl. Halefinnen er dybt indskåret i fisken. Den har en lille mund med overbid. I munden sidder små fine tænder.

Den lever af plankton og mindre bunddyr, og er især aktiv i døgnets mørke timer.

Helten er en fremragende spisefisk, og fanges især af sportsfiskere, når den er på vej op for at gyde i vandløbene om foråret. Men den er ikke så let at få til at bide på det gængse brugte grej.
(se under fisketips)

Gedde

En af Danmarks største fisk, der lever i ferskvand.
Den største gedde der er fanget i Danmark var på 22 kilo.
Nogmal bliver de ca. 5-7 kg.

Gedden er grøn og gulspættet og er karakteristisk ved sit flade og bredde hoved. Munden er stor med rækkevis af spidse tænder i kæberne og helt nedi ganen.
Hunnen er størst og den gyder fra marts til maj. Den gyder op til 250.00 æg.

Gedden lever i søer og store åer. Steder hvor der ikke bundfryser.

Gedden er altædende frøer, aborrer, skaller, ællinger, vandrotter og andre ferskvandsfisk og dyr. Den er ikke bange for at angribe dyr, som er lige så stor som den selv, endda artsfæller.
Dens eneste fjender er mennesket og andre geder.

Ål

Den voksne ål er ca 40 cm. lang. Men under særlige forhold, med stor fødeudvalg og den rigtige temperatur, kan den blive 150 cm lang. Den kan blive meget gammel, som "gulål", hvis dens vandring til Sargassohavet forhindres. Ålen kan i sådanne tilfælde blive helt op til 50 år gammel.

Ålen jager kun om natten. Den lever af småfisk, rejer, frøer, krebsdyr, snegle og ådsler.

Ålene gyder i Sargassohavet. Det er ikke endnu lykkedes at fange en af de voksne ål over Atlanterhavet.

Fra Sargassohavet føres ålelarverne med Golfstrømmen til Europa. Det tager ca 2 år.
I kystfarvendene ud for Europa forvandles de til "glasål", hvorefter de søger ind i fjorde, vandløb og søer.
I Frankrig. Spanien og Marokko er glasål en delikatesse, der spises som snack efter en tur i frituregryden.

Herefter bliver den til "gulål" på grund af dens gule underside. 
Der sker en forvandling med "gulålen", når ålen er mellem 6 og 16 år gammel. Hovedet bliver smallere, øjnene større, og farven ændres fra at være gul til at være sølvskinnende. Den kaldes nu for "blankål".

Om efteråret vandrer blankålen tilbage til ynglepladserne i Sargassohavet.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.05 | 11:55

jeg kommer

...
03.05 | 19:00

jeg kommer til sommerfesten d. 18-5

...
19.04 | 08:00

Einer Olesen kommer
Til sommer frokost d.17/5.

...
13.04 | 10:04

07-22 Kiosken
Bamsebo Camping
Langå Camping
Grejbiksen / Thrige
Grejbiksen / Silkeborg
http://www.fiskekort.dk/
Dagkorte salg Gudenåen.

...
Du kan lide denne side