Gustav byder velkommen
Sommerfrokost den 26. juni kl. 13:00
Efter alle disse corona begrænsninger blev der enighed om, at det gik an at afholde en sommerfrokost nu, hvor alle vore medlemmer formodentlig er vaccineret og smittetrykket
lavt, ligesom alle længtes efter normale tilstande.
Det var tørvejr, overskyet og ca. 17-18 grader, flagene var hejst ved klubhuset, og ca.
38 medlemmer ankom for at have en dejlig lørdag eftermiddag sammen med gode venner.
Gusatv bød velkommen og han bad forsamlingen rejse sig
og holde et minuts stilhed for at mindes og ære vor gode kammerat Tonny, der ikke er blandt os mere.
Sigfred sagde også
et par ord for at mindes Tonny, og gjorde opmærksom på at det formentlig var Tonny og afdøde Gunnar Høst's gode forhold til Margrethe Westrings der gjorde at LFSO i dag har disse fantastiske forhold her i Vridsted.
Gustav overrakte Storfangerdiplomet for 2020 til Ole Maach, for hans havørred på 90 cm og hele 9,6 kg fanget 30. juli ved Nørrekær, Ole fik også
en flaske snaps som han straks lod gå rundt, sammen med de 2 andre flasker han havde haft med.
Gustav bad Eigil fortælle forsamlingen om den meny der ventede os.
Hvide og røde sild med karrysalat
Røget havørred med røræg
Derefter ville der var der buffet.
Svinekam med chilikål
Indbagt oksefilet med salat
Frikadeller med kold kartoffelsalat
P.g.a. corona var det køkkenholdet der øste op på medlemmernes tallerkener.
Til dessert fik vi Monalisa is med petifours
og kaffe.
Og så gik i gang med silden
Efter silden fortalte
Ole Maach en spændende og medrivende historie om fangsten af storfangerfisken.
Snakken gik livligt og det blev en virkelig vellykket dag som det altid er når vi seniorklubbere
er sammen, dejligt at coronabegrænsninger snart er fortid.
Der er især stor tak til køkkenholdet for den dejlige mad og de flot dækkede borde.