 |
|
|
 |
|
Nogle af de mange fuglearter ved åen.
Ved engene langs åen findes mange spændende og sjældne fugle.
Åen er en slags trækrute for mange fugle.
De følger åen, da den kan ses langt oppe fra,
og de bruger den som deres vejviser.
Her skal nævnes nogle få:
1. Engpiber
2. Isfuglen
3. Gøgen
3a. Gøgeunge
4. Sanglærken
5. Mudderkliren
6. Engsnarren
7. Nattergalen
8. Fiskehejren
9. Skarv
10. Tårnfalk
10a. Silhuet af tårnfalk
11. Spurvehøg
11a. Silhuet af spurvehøg
12. Musvåge
12a. Silhuet af musvåge.
13. Blishøne
13a. Blishøne med ællinger
(Klik på billedet for at læse underteksten)
Ca. 15 cm. Almindelig ynglefugl som ankommer allerede i begyndelsen af marts og trækker tilbage til Mellemeuropa i sept./okt.
Den løber omkring på jorden og søger efter føde.
Engpiberen synger i luften og daler syngende ned til sit udgangspunkt.
Dens rede er fuldstændigt skjult i en græstot og er bygget af græsstrå.
10 cm. Isfuglen bliver her hele året. Den styrtdykker efter småfisk, vandinsekter og krebsdyr.
Den bygger rede i åbrinker, hvor den hugger det lange vandrette indgangsrør og redestedet ud med næbbet.
Redens underlag er omgivet af en krans af opgylpede fiskeknogler.
3
35 cm. Almindelig ynglefugl, der kommer hertil omkring første maj fra Afrika og trækker tilbage i august/september.
De gamle fugle flyver afsted før ungerne.
Gøgen er Danmarks eneste snyltefugl.
Hunden lægger sine æg i andre fugles reden. (Se tekst under billed 3a gøgeungen).
Gøgen lever fortrinsvis af spinderlarver.
1
Gøgen lægger sine æg i andre fugles reder, hyppigst hos sangere og vipstjerner.
Den kan lægge en snes æg. Men i hver rede lægger den kun ét æg, som udruges af plejeforældrene.
Når gøgeungen kommer ud af ægget, puffer den de andre unger eller æg ud af reden.
1
18 cm. Den kommer til Danmark i slutningen af januar eller i begyndelsen af februar, og trækker i slutningen af september og ind i november tilbage til de vestlige Middelhavslande.
Reden findes i græstotter eller højt græs.
Lærken synger så snart den kommer til landet og bliver ved til hen i august.
Den synger næsten altid højt oppe i luften.
2
20 cm. En sjælden ynglefugl, men meget almindelig Trækfugl. Mudderkliren trækker mellem Rusland og Sydafrika.
Dens rede er fundet enkelte gange i Jylland.
26 cm. Engsnaren kommer til landet fra Afrika og er ret almindelig på gennemrejse hele måneden på vej til nordskandinaviske ynglepladser. Nogle bliver her om sommeen og yngler.
Engsnaren er meget sky og forsigtig fugl og lever skjult i det høje græs.
1
16 cm. Almindelig ynglefugl i Danmark. Den ankommer fra Østafrika i begyndelsen af maj og flyver tilbage i august.
Den synger mest om aftenen og omkring solopgang.
Den bygger sin rede på jorden under buske.
2
96 cm. Almindelig ynglefugl, der ruger i små og store kolonier i høje træer.
Fiskehejren kommer hertil i begyndelsen af marts og flyver i sept/okt. tilbage til Sydfrankrig.
Dens stemme er dyb og hæs. I yngletiden kan man desuden høre skræppende lyde og klapren med næbbet.
91 cm. For et par menneskealdre siden blev skarven udryddet som dansk ynglefugl. I 1938 begyndte den atter at yngle i Danmark.
Den lever mest af ål, ålekvabber og sild. desuden besøger den danske åer og forsyner sig med laksefisk.
Den bygger rede af store grene og kviste højt til vejrs i løvtræer. Ofte er der flere reder i i samme træ.
35 cm. De fleste tårnfalje er standfugle enkelte trækker dog bort til Mellemeuropa.
Tårnfalken yngler i bygninger bl.a. kirketårne, men kan også bygge rede i skoven eller benytte en gammel kragerede m.m.
Den er let at kende fra den almindelige rovfugl spurvehøj. Spurvehøgen har forholdsvis korte vinger og en lang hale, mens tårnfalkens vinger er længere og spidsere og halen noget kortere. Spurvehøgen flyver lavt og hurtigt hen over engene, mens tårnfalken flyver langsomt og flaksende et stykke oppe, og ind imellem hænger den og "muser" over sit bytte. Pludselig folder den vingerne halvt sammen og styrter ned mod jorden efter byttet mus, biller og græshopper.
2
Silhuet af tårnfalk.
30-40 cm. Almindelig rovfugl i Danmark. Hos ingen andre danske rovfugle er der så iøjnefaldende en forskel i størrelse på kønnene. Hannen er ikke meget større end en solsort, mens hunnen er på størrelse med en due.
Spurvehøgen flyver så hurtigt og sikkert, at den kan fange småfugle i luften. Den griber fuglene med kløerne og sluger byttet i store bidder.
Hunnen kan foruden småfugle også kaste sig over skovskader, agerhøns m.m.
Den bygger sin rede højt til vejrs i grantræer og bruger som regel kun reden få år i træk.
De fleste spurvehøge er standfugle, men en del af fuglene trækker til Mellemeuropa om vinteren.
(se forskeller på tårnfalk og spurvehøg under tårnfalk).
1
Silhuet af spurvehøg
50-55 cm. En af vore almindelige rovfugle. I Danmark er der over 5000 par.
I træktiden (marts/april og sept./okt) passerer yderligere tusinder af musvåger Danmark på vej til eller fra De Nordiske Lande. Ca. halvdelen af de ynglende par er standfugle resten ofte ungfugle trækker til Vest- og Sydeurope om vinteren.
Den findes i mange farvevarianter fra ganske lyse til ensfarvede mørke.
Man hører ofte musvågens hæse mjavende skrig, og ser den kredse rundt i luften på brede og spilede vinger.
Den lever mest af mus og andre småpattedyr.
Den bygger rede højt til vejrs i træerne eller overtager gamle kragereder m.m.
2
Silhuet af musvåge.
36-42 cm. Den er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes ved søer og vandløb.
Blishønen er helt sort bortset fra den hvide bis i panden, der har givet fuglen sit navn.
Blishønen bygger sin rede i den tætte rørskov langs søens og åens bred.
Den forsvarer sine unger meget aggresivt og "toppes" ofte med andre andefugle.
En ret støjende fugl, der kan lave mange forskellige lyde. Den mest karakteristiske kald er et højt eksplosivt "piitss", der nærmest lyder, som om man slår på en metalstang med en hammer.
Blishønen dykker efter føde på lavt vand og æder vandplanter, små muslinger, insekter og snegle.
Dens fjender er bl.a. mosegrise (vandrotter), ræve og gedder. Vilde mink har de seneste år taget en del af blishønens æg.
De voksne fugle bliver i landet vinteren over, hvor de får selskab af store flokke af blishøns fra Østersølandene.
Ungfuglene trækker til Holland, Belgien og Frankrig.
Blishøne med ællinger.
Mere infoKan li'
| |
|