Seniorklub LFSO og Sdr. Resen

Nederst på siden kan du se fotoserien med tekst.

Foredrag af Per Mark, Sigfred Madsen og Tonny Johansen på torsdagsmødet den 10. marts 2011.

                     Brændevinsbjesk og kryddersnaps

                              Brændevinsbjesken Porse v/ Per Mark
                              Tormeltilsnaps                       v/ Sigfred Madsen
                              Slåensnaps                             v/ Sigfred Madsen
                              Valnøddesnaps                      v/ Tonny Johansen 


Brændevinsbjesken Porse v/ Per Mark.

Porse er et pragtfuldt brændevinskrydderi, som vokser i det midt- og vestjyske og sjældnere i den øvrige del af landet.

Her omkring Skive findes den mange steder i det brede Karup Å-dal. På traveture til åen eller under fiskeri efter åens mange havørreder, støder jeg ofte på den lille frodige busk med de rødbrune grene, spidse lysegrønne blade med dens urfulde kraft og smag.

Den bedste kvalitet plukkes lige efter løvspring i maj måned. Man kan bruge de lysegrønne blade med det samme til at komme på snaps, hvor man efter otte dage får en meget smuk dybgrøn bjesk, som smager himmelsk. Selv foretrækker jeg at fylde et henkogningsglas på en liter med porseblade og kviste, hvorefter man påfylder med brøndum snaps indtil porsen er dækket.

Essensen kan bruges efter et par uger, men bedst bliver den, når den lagres nogle måneder for at få fylde. Essensen er nu meget kraftig i smag og har en dybbrun farve som gammel portvin. Af essensen bruges der ca. 10-30 cl. eller mere pr. flaske Brøndum snaps. Men jeg kan varmt anbefale, at man prøver at smage sig til rette.

Brøndum snaps, det gode Aalborg produkt, er en ren kommensnaps og den smagsmæssigt mest neutrale af snapsefamilien, derfor er den velegnet til at bruge til selvlavet bjesk og kryddersnaps.

Porsesnapsen drikkes til mad, til sild og gl. ost, samt er yderst velegnet til gule ærter og kogt torsk. Drikkes evt. som hjertestyrkning om morgenen eller hen på dagen sammen med et glas øl.

Brændevinsbjesken Porse skal serveres og nydes i stuetemperatur. At sætte den gode bjesk på køl er total ødelæggense for dens smag og karakter.

                                                                                God fornøjelse

                                                                                    Per Mark

Tormentilsnaps v/ Sigfred Madsen .

Tormentil er meget almindelig i fugtige områder på heden (hedemoser) og kan bl.a. findes på hederne ved Flyndersø.
Roden graves forsigtigt op. Alle smårødderne fjernes og Tormentilen skylles under den kolde hane. Brug en børste og lad den tørre. Herefter skæres roden i skiver og kommes på flaske. Brug rigeligt med snaps (klar Brøndum). Når rodskiverne er dækket med snaps skal der hældes yderligere 2/3 snaps i glasset
Den skal trække med alkohol i 14 dage - 1 måned, hvorefter den dejligt brunrøde essens sies fra. Den kan med fordel lagre flere år.
Denne guddommelige snaps drikkes fortyndet (1:10) eller efter behag. Den er velegnet til at blande med andre urtesnapse.
hvis tormentil fryses, skal den tøes op i snaps.

Lægeurt.
Tormentil også kaldt blodrod, p.gr. af rodens stærkt røde farve, er en flerårig, indtil 30 cm. høj urt. Som medicinsk urt, anvendes roden ved mave- og tarminfektioner. Roden er også god til gigtpatienter, samt som gurglevand ved tand- og mundbetændelse. Den bled tidligere anvendt ved kolera, tyfus, og som lungemiddel, mod gigt, reumatisme, sukkersyge og nervøse sygdomdtilfælde.
Efterskrift - tormentilrod:
Hvis du ikke kan finde tormentinrod kan du købe tørret tormentilrod på følgende adresse:
Klik her :    www.urtehuset.dk/Default.aspx?ID=188&productID=PROD922

Slåensnaps v/ Sigfred Madsen.

Fremstilling af slåensnaps.
Slåen er en storløvfældende busk med en opret til opstigende, stiv vækst.
Til kryddersnaps skal frugterne have fået frost. Det fjerner den bitre smag og giver sødme. Da det er svært at komme før fuglene, som er over dem efter den første frost, kan man bruge fryseren. Men husk frugten skal tø op i snapsen. Gør de ikke det, mister de megen smag.
Men sørg for at plukke sent i oktober, først i november. Er frugterne ikke ordentlig modne, får de ikke den rigtige fine smag.
Frugterne skal trække i klar brøndum snaps / Vodka i minimum 3 måneder, gerne et helt år.
Efter filtrering gennem et kaffefilter, fortyndes der efter smag, ca 1-6 og slåen må meget gerne lagre meget længe.
Medicinsk betydning.
Både blade, ved, blomster og bær har været anvendt i naturmedicinen som middel mod bl.a. hals- og urinvejs sygdomme, mave- og tarmlidelser samt mod uren hud. 
Saft af slåenbær blandet med øl skulle være godt mod mavebesvær.
Blomster udtrukket i øl blev brugt som afføringsmiddel for børn.

                                                                                 God fornøjelse

                                                                                 Sigfred Madsen

Valnøddesnaps v/ Tonny Johansen

Fremstilling af valnøddesnaps
Fra slutningen af juli til midten af august er der tid til at plukke grønne valnødder til at krydre en himmelsk  snaps med. Nødderne skal plukkes mens de er bløde - altså inden nøddeskallen under det grønne yderlag er blevet hård.
Valnødderne skæres ud i kvarte både og tilsættes 1 flaske vodka eller klar Brøndum snaps. Snapsen skal nu trække ca. 6 måneder eller længere, hvorefter valnødderne filtreres fra.
Ventetiden kan bruges til at nyde det farveskift der sker med valnøddesnapsen. Efter et par dage er den svagt lysegrøn, det grønne forstærkes i en kort periode, hvorefter snapsen bliver grumset gråsort, for til sidst at ende med den smukkeste mørke maghoni farve.
Filtrer snapsen efter 6 måneder eller længere og hæld den på flaske. Des længere essensen står, des bedre bliver den i smagen.
Jeg bruger ca. ½ dl. essens til 1 flaske vodka eller klar Brøndum snaps.
Snapsen har en meget kraftig aromatisk, nærmest portvinsagtig smag. Rigtig lavet er det en af de aller bedste snapse.
Jeg tror ikke man kan få en bedre julesnaps.

                                                                                          God fornøjelse

                                                                                      Tonny Johansen

Efterskrift - valnøddetræer. 
Har du ikke et valnøddetræ i haven kan du købe de grønne valnødder på denne adresse:
Klik her:    www.rune-jakobsen.dk/valnoeddesnaps.html

Hvor stor bliver et valnøddetræ.
Et fuldvoksent valnøddetræ på 15-20 år har en kronediameter på ca. 10 meter og vil være ca. 8-10 meter højt.

Plantning af et valnøddetræ.
Man bør altid købe et podet valnøddetræ, da en frøplante først bærer nødder efter 6-12 år.

Fritstående:
Et valnøddetræ skal helst stå solitært, dvs der må ikke stå større træaktige vækster eller bygninger (F.eks. pæretræ eller hus) inden for en radius på 5-6 meter. Selvfølgelig kan man, mens træet endnu er ungt, have andre træer tættere på, men man må planlægge at fjerne disse, når valnøddetræet vokser til i løbet af en årrække.

I baljer/krukker:
Dyrker man valnødder i baljer/krukker vil rodnettet ikke udvikle sig uhæmmet, og derfor bliver træet heller ikke så stor. hvis man gerne vil have det ekstra lavt, kan man beskære. Det skal ske i september, hvor temperaturen er så lav, at træet ikke når at sætte nye skud. Man klipper over en knop - helst en knop der vil vokse ud fra stammen.
Hvis man planter træerne ud i haven vil de blive omtrent 3-4 meter høje, hvilket er dværgvækst indenfor valnødder.

Fotoserien.
Vil du se teksten:  Klik 1 gang på billedet og klik herefter på de 4 pile (Fuld skærm)
Tilbagetil fotoserien:  Klik på de fire pile og herefter på oversigt.