Seniorklub LFSO og Sdr. Resen

Afv. arrangementer 2020

Den nye formand for LFSO.

Flemming Petersen, der er medlem af seniorklubben.

Da jeg ikke har fået lagt et billed på hjemmesiden af Flemming, har jeg fået ham til at sende mig et, så alle kan se ham.

Nørkær den 27. okt

Parti fra Nørkær

Kurt Juel har lavet et referat af denne tur til Nørkær 27. oktober.

Dette bliver næsten med garanti det sidste arrangement fra seniorklubben i længere tid, vi kan kun håbe på at vi får lov til at vende frygteligt tilbage først i 2021.

Kurts referart:

Tirsdag morgen kl. 9.oo mødtes vi 9 seniorer til en kop kaffe og et rundstykke smurt hjemme fra af Einar og Kurt efter kaffen der blev indtaget på sjælderpladsen i Nørrekær fordelte vi os ved åen og aftalte at mødes igen  kl. 12.30 til madpakken.

Vejret var gråt med en del byger, men højt fiskehumør men ingen fisk. Efter madpakken kørte nogle hjem mens andre andre steder til Åen, så aftalte vi at hvis der blev fanget fisk skulle de sende en sms til mig så de kunne komme med i beretningen, der gik ikke en halv time så kom der en sms fra Erik Andersen han havde fået en fin fisk 70cm og ca 4kg så stort tillykke til Erik. Kl lidt over 3 stoppede Einar og jeg fiskeriet kørtr hjem til en velfortjent kop kaffe alt i alt en vellykket dag.

Knæk og bræk Kurt Juel 

Min tilføjelse. 

Erik skriver den var helt vild, jeg tror den var 10 gange 60-70 cm over vandet.

Eriks fisk fra Bærs 70 cm 4 kg

Cardinalen pakkes 15. oktober

En 15 -16 seniorklubbere var mødt op for at pakke oktobernummeret af Cardinalen. Det blev selvfølgeligt ordnet, imedens gik snakken livligt, for det er jo længe side at der har været møde, så der skulle udveksles fiskehistorier. Kaffe og rundstykker var blevet serveret før start.

Husk at melde dig til afslutningssuppe den 31. oktober, det var enormt hyggeligt sidste år og vi har meget plads i klubhuset og garagen.

Åletur i moserne 17. september

Der ventes på at det mørkner og ålene bider

Åletur i moserne 17. september

I forbindelse med at vi på septembermødet talte om, at der var blevet sat 10.000 stk. åleyngel ud i moserne, foreslog Poul Erik at vi lavede en tur ud for at fangede ål derude, han ville tage en grill med så der kunne grilles pølser o.s.v..

Der mødte 11 op,og vi gik straks igang med at fiske, mens vi ventede på at det skulle mørkne, så ålene ville myldre  frem og deltagerne kunne få fyldt deres spande, der blev også fanget en hel små skaller og aborrer plus en enkelt større brasen.

I mellemtiden var grillen blevet tændt og vi kunne stille sulten i de medbragte pølser og brød.

Det blev mørkt og ålene glimrede stadig ved deres fravær, det mest ophidsende der skete var, at Philip fangede en ca. 65 cm flot gedde på et stykke skalle. (billederne jeg fik taget af Philip og fisken dur desværre ikke).

Vejret var helt fantastisk og vi hyggede os, det er en tur der er værd gentage. 

Grillen tændes og de sultne maver kan snart tilfredsstilles.

Maden nydes.

Sdr. Resen 20. august

Seniorklubbens tur til Sdr. Resen 20. august

Vi  bestemte at turen til Sdr. Resen i år skulle finde sted tidligere for at fiskene var friskere.

Der var 14 mand tilmeldt rundstykkerne som vi nød i Fårbæk pavillion inden vi gik på fiskeri. Det regnede hele formiddagen, men det var en stille varm, venlig regn, så selv om der kom en del vand betød det ikke det store.

Vi mødtes igen til frokost kl. 12:30, hvor vi også kunne beundre de 3 fisk, på mellem 2 og 3 kg, fanget af de dygtige fiskere Einer, Sigfred og Ole Maach. 

Vi spiser frokost, og som I kan se overholdes alle corona afstands forskrifter.

Sigfred, Einer og Ole Maach med deres fisk, Det er 3 dygtige fiskere der står her til parade.

Klubmesterskab 21-22 juli

Seniorklubbens fiskekonkurrence 21 – 22 juli.

Der var tilmeldt 28 ivrige medlemmer, og helt fra starten var der god gang i aktiviteten. Mange havde i løbet af aftenen spændende oplevelser, også med rigtig store fisk.
Nogle var tidligt ude om morgenen, og næsten alle mødte op til kaffe og rundstykker kl 8.00 onsdag morgen.
Til slut kunne der uddeles præmier til tre heldige fiskere: Ejner Olesen, Erik Andersen og Eigil Amlund . Alle tre for fisk på 2-3 kg.
Ejners var størst med 2,9 kg.
Præmierne var gavekort på 500 kr sponseret, af ”Jagt og Fiskeri Skive”,
”PH grej Viborg” og ”Seatrout Herning”.
Arrangementet blev sluttet af med grillpølser med tilbehør og kartoffelsalat samt kaffe med Eigils hjemmebagte kringle.
Et rigtig vellykket arrangement, som der var stor interesse for at gentage næste år.

Præmietagerne til klubmesterskabet

Klubmesteren

Der spises og hentes forsyninger

Per fylder på

Grillmesteren Eigil

Møde om garn i Limfjorden 30. juni

17 mand var mødt op til morgenkaffe i klubhuset for at høre på et oplæg fra Jørgen Buch (formanden for Viborg sportsfiskerforening) om bestræbelser for at få garnreglerne for limfjorden opdateret.

Jørgen startede med at gennemgå resultaterne af DTU´s undersøgelse i 2017 og 2018 af nedgængere og smolts (fra Simensted og Karup å's) overlevelse i limfjorden. Skræmmende læsning som vi før har haft oppe på et seniorklubmøde.

Derefter viste Jørgen de regler der nu gælder for Randers og Odense fjord, I disse fjordsystemer er det lykkedes at få ændret garnreglerne, nogle ændringer der vil lette smolts og nedgængeres passage, ligesom fisketrykket på mindre fisk også bliver mindre, da større masker anvendes. Tilsvarende ændringer kunne man også ønske blev gennemført i Limfjorden.

For at samle dokumentation påtog nogle seniorklubbere sig at registrere garnene i skive inderfjord  en 2 - 3 gange i juli. Resultatet indsamles på torsdagsmødet i august.

Morgentur til Karup å 9. juni kl 05.30

Mange startede et tidligt fiskeri og mødtes 19 mand til morgenkaffe 09:30. Jeg tror heller ikke denne gang at der var landet fisk, men samværet er også en tur værd.

Morgentur ved Karup å 2. juni kl. 05:30

13-14 mødtes ved klubhuset tidlig om morgenen og begyndte så fiskeriet.

Omkring 9:30 dukkede de op ved klubhuset igen sammen med et par mindre morgenduelige, der bare ville have kaffe og rundstykker.

Der var desværre ingen fisk at fremvise, så der må prøves igen, under alle omstændigheder blev der hygget og snakket en times tid over kaffen.

Gudenåen 26. maj

Endnu en tur til Gudenåen blev arrangeret den 26. maj.

Jeg ved ikke så meget om turen, bortsetfra at jeg er sikker på at de ikke fangede noget. 

Gudenåen 19. maj

Frokost i Ulstrup

Seniorklubben havde en tur til gudenåen den 19. maj.

16 mand deltog uden at nogen fangede noget, men snakken gik alligevel godt på Dannebrogspladsen til frokost. 

Tur til Stor å 12. maj

7 ivrige medlemmer mødte ved Bur Bro kl. 9. og blev beværtet med rundstykker og kage sponseret af Martin.

Det var en pivkold morgen med sorte truende skyer mod nord, men vi mandede os op og aftalte mødetid til frokost, så ingen kunne rigtig være bekendt at køre hjem til varmen igen.Ved frokosttid kunne vi konstatere, at ingen havde fanget eller set laks. Måske troede vi ikke nok på det, men andre fiskere, vi mødte, havde samme resultat, så vi havde vel, som så ofte før valgt den forkerte dag.

Efter madpakken og Eigils lækre hjemmebagte kringle havde vi fået mod på at optage fiskeriet igen. Dog med samme resultat og endnu en kold afvaskning af en forrygende hagl og sludbyge. En rigtig mandfolketur, hvor Martin og Eigil sørgede for, at kalorieregnskabet ikke endte i minus. Stor tak til dem.

Fisketur til vor egen å 4. maj

uden mad og drikke

Ejner havde i dag 4. maj arrangeret en seniortur til vor egen Karup Å.

Ti medlemmer mødte op i Trevad og fik først dækket et indestængt behov for løs snak om fiskeri og den specielle situation vi er i.

Derefter aftalte vi fiskepladser og drog til åen. Det blev aftalt at mødes igen til madpakker kl. 12.30.

Nok ikke helt uventet, viste det sig at vi alle var lige gode, for ingen kunne prale af fangst. Åbenbart lader havørrederne til at give sig god tid med hensyn til at vende tilbage til åen, selv om vi nok havde forventet flere tidlige fisk efter den milde vinter. Men vi er først i maj, og der kan endnu nå at blive fanget nogle flotte majspringere.

Så spild ikke chancen. Der vil snart ske noget mere.

Laksetur til Vorgod å 27. april

Laksetur til ved Vorgod Å, mandag den 27. april.

Kl. 09.00 mødtes vi 8 morgenfriske medlemmer, ved Min Købmand i Troldhede, hvor der blev besluttet

hvor vi skulle starte med morgenkaffen, vi aftalte at køre ned på P-pladsen ved Vorgod Å / Gåsdalsvej.

Einar havde smurte rundstykker med og tak for dem, det er altid rart at starte dagen med lidt ekstra godt.

Herefter blev vi delt op i 2-3 mands hold, nogle startede på Vorgod Å Syd ved Jernbanebroen, andre kørte opstrøms lige nord for Troldhede by og de resterende blev ved strækningen op- og nedstrøms Gåsdal Bro.

Kl. 12.30 – 13.00 mødes vi alle igen ved P-pladsen ved Gåsdalsvej. hvor vores medbragte madpakker blev indtaget med enøl/vand, mens snakken gik

Konklusionen efter formiddagens fiskeri, var at ingen havde fanget noget som helst.

Måske havde ”tyren” ved Jernbanebroen,irriteret dem som fiskede der.

Og vi andre havde heller ikke mærket noget af betydning på de øvrige strækninger.

Optimismen havde vi da endnu, men ihærdigt fiskeri efter frokosten hjalp lige meget, der blev heller ikke fanget noget om eftermiddagen. Vejret var nu heller ikke det bedste, råkoldt med regnbyger af og til.

Så det var vist det man kan kalde en ”Møg dag” ved Vorgod Å”

KNÆK & BRÆK

Per Fredskild

Per har vedlagt en video med billeder.

Per's video fra Vorgod å 27. april

Geddetur til moserne 16. januar

En af Erik's 3 gedder

7 medlemmer havde fundet vej ud til moserne for et par timers geddefiskeri, der blev fanget 5 flotte gedder, Erik D. Andersen var så ubeskeden at fange de 3 af dem. Vejret var fint så det blev en herlig eftermiddag. Det eneste der manglede derude var bænkesættet, og det bliver malet mandag, så når det kommer på plads, må vi gøre  turen om. Alle gedderne var i vældig god kondition.

Jens Peder med 85 cm gedde, den er svær at holde , og fotografen er ikke god.

Kurt Riisgård med 70 cm gedde, her kan man spørge! Hvem er kønnest?.

Nyeste kommentarer

12.10 | 07:09

Kommer ikke til pakning af Cardinalen skal til læge

05.09 | 08:30

Jeg kommer til klubmesterskab kl. 08.00

30.08 | 12:56

Jeg kommer til klummesterskabet 8 September kl. 8

22.08 | 20:41

Frank U. Knop Struer har meldt sig ud.